Søren Zeuth
Da jeg var 11 år, fik jeg lov at låne min onkel Bjørns spejlreflekskamera.
En hel sommer var jeg opslugt af lys og spejlinger i mennesker, natur og ting. Lige siden har jeg vidst at jeg ville være fotograf. Måske fordi jeg som barn var hørehæmmet, har jeg altid set på mennesker for at forstå dem. Og måske fordi jeg voksede op som arbejderdreng i en 3-værelses lejlighed på Kong Georgs vej med en driftig mor, en politisk aktiv far og to brødre, har jeg altid interesseret mig for mennesker, deres vilkår, håb og drømme.
Mit liv som fotograf og min interesse for hvordan mennesker lever og overlever under vidt forskellige forhold, har ført mig rundt i hele verden. Fra Senegal, til Mongoliet, til Grønland, til Nicaragua og til Lolland.
På min hjemmeside kan du møde nogle af de mennesker jeg har mødt, og du kan se de mønstre, der stadig hver eneste dag fanger mit blik.
